EFTERÅRETS REGNAFVISER

Meget kan man sige om udfoldelsen af billederne til så lækkert et samarbejde som Stutterheim, der møder Alpha Industries; men jakkerne er skarpe som bare pokker! En bomber med nøjagtig de signaturer der kræves, en fishtail parka og en mod-ish parka med aftagelig hætte, som bare gør den ekstra bad ass. Ja ja! Det er Stutterheim du skal til og handle. Nu.


BRILLER JEG SVÆRGER TIL #1

Det er ingen hemmelighed, at jeg har en svaghed for briller. Optiske såvel som solbriller. På opfordring fra flere nysgerrige sjæle, vil jeg dele ud af mine valg her på sitet fra gang til anden – sammen med et par skud, hvor jeg bruger dem.

Denne første omgang er en letvægtsbrille i titanium. Den hedder ‘Aalto’ og er fra New York-mærket Barton Perreira. Brillen er optisk, så for at kunne gøre yderligere brug af den, har jeg købt et par matchende clips til. More life!

Find den hos din sædvanlige brilleforhandler. Min hedder Poul Stig.


JODPHURS ER IKKE DET NYE

De fleste kender til Chelsea boots, mange har en højskaftet såkaldt “army” boot og andre har bare gummistøvler. Og selvom denne bandit er langt fra ny, er det de færreste – i den brede masse som vi jo er her – der kender til Jodhpur boots.

Og selvom man kunne forledes til at tro, at den er ny på scenen, daterer den faktisk lige så langt tilbage i historien, som mange af de andre. Ligesom Chelsea, er Jodhpur også en by. Denne i Indien hvor der også opstod en naturlig interesse for polo takket være den britiske invasion. Som udstyr til liebhaver sporten, behøvedes et par passende ridebukser og ja, det er dem med den pudsige “bue” fra knæet og op – og de hedder stadig ‘jodhpurs’ den dag i dag. Så Jodhpur boots er faktisk en ridestøvle. Så ved du det.

Og nu ved du også, at AMI har lavet den flotteste af dem i år. Du kan få dem ét sted her i Skandinavien lidt endnu. Tjek ind hos Care of Carl i dag, for jeg ved, at de går stærkt.


Wood Wood FYLDER 15 PÅ ENGELSK MANER

Den bedste efterårsjakke til herrer der er kommet ud af et dansk brand i MANGE år. Danske Wood Wood er gået sammen med det engelske heritagemærke Barbour om to vandafvisende jakker, Kilde og Amager, der rammer begge mærkers DNA lige i måsen.

Jakkerne er udstyret med blå og orange kanter langs linningen – en reference til den maritime inspiration, som begge brands ofte følger, ikke mindst fordi Barbours hovedkvarter ligger tæt på River Tyne og Nordsøen og Wood Wood har hovedkvarter her i København – en gammel havneby. Og ja, de er naturligvis i oilskin.

MEN: Kilde og Amager er kun to ud af rigtig mange pieces fra det store samarbejde som Wood Wood har indgået med Barbour. Uanfægtet hvad du mangler af strik, tees eller øvrige toppe i begrænset oplag, er det NU, du skal slå til hos Wood Wood i butikken eller online her. Der er ikke meget tilbage!

PS. Det tiltede B i Barbours logo er en reference til den 55. breddegrad, hvor både Barbours og Wood Woods kontor ligger.


"Les Créateurs" - fransk mode på svensk

Den 29. august lancerede mine venner fra Care of Carl deres kontemporære (læs: smart oversat ord for “nutidige”) afdeling som et ekstra ben til deres i forvejen overlegne udvalg af klassiske varemærker.

Jeg var personligt oppe og besøge HQ i smukke Borås for at ønske tillykke med lanceringen. Jeg blev varmt modtaget med sushi og god kaffe samt en overlegen wall of praise, hvor en brøkdel af al den gode ros huset har fået på sin korte eksistens, er blevet samlet. Wauw.

Med hovedvægt på særligt tidsaktuelle franske mærker, har Les Créateurs, som afdelingen hedder, sat sig fast i Skandinavien som en absolut go to, hvis du skal finde dig til rette i brands som få endnu forhandler, men som uanfægtet hvad du køber derfra, sikrer dig et overlegent og ubesværet look til både kontor, studiet og ved fri leg.

Go play at [link]



HVIDT PÅ HVIDT

Jeg hoppede i lidt æggeskals-hvidt fra Paul Smith og marineblå OG Vans til at sparke lidt liv i Københavns gader her til eftermiddag. Helten er naturligvis den overlegne lemur-abe på mit bryst. Scor den her.

Rasmus Kongsgaard tog billederne.


Hæderlige redskaber

Tilbage på pinden oven på endnu en modeuge. Oven på en overflod af normcore street style og middagsinvitationer, tænkte jeg at dele et par af mine foretrukne arbejdsredskaber med jer. I ved, til når man skal gebærde sig i den øvrige verden hvor brugen af solbriller indendørs, er svært kikset. I’ll be quick!

Puori-vitaminer every day!

Jævnfør sidste indlæg om Care of Carl er bl.a. dette Mismo-sortiment endnu et vidnesbyrd om en onlineshop, som forstår behovene hos nyklassiske mænd som os selv. Husk det!

menu’s Synnes stol til de lange dage foran skærmen, skuffer aldrig


ABEFEST

Jeg har aldrig brugt det her udtryk, men aldrig har jeg heller været “pjattet” med noget: indtil jeg så det her silkehastørklæde med et 3D-agtigt abemotiv. Det er bare anderledes. Og anderledes er godt. Lige så godt som den hvide club collar min skjorte har. Hele outfittet er faktisk godt. Ja. Og det er altsammen Paul Smith i øvrigt. Kig med her.

Og hey, et lille tip: selvom du ikke skal noget specielt, gør det ikke noget, at gøre en tand ekstra ud af sig selv – særligt i vores lille andedam, hvor vi har en tendens til at ligne hinanden lidt for ofte.


DJI, MIN NYE VEN

SPONSORERET INDLÆG

Jeg har været så heldig at blive venner med de gode folk hos droner.dk. Og når man bliver gode venner med den slags mennesker, kan man være heldig og blive introduceret til deres gode venner. Det er nøjagtigt den måde, jeg har mødt DJI Osmo Mobile på.

DJI er så vidt jeg husker en droneproducent fra Kina, og Osmo Mobile er dets version af et håndholdt redskab til at skyde lækre stabile optagelser med mobilen. Idét jeg har sat mig for at ville dokumentere flere oplevelser med levende billeder uden at have særlige filmiske kundskaber i lommen, tænkte jeg at Osmo Mobile var en god makker at hoppe ud i det projekt med.

Jeg vil spare dig for alt det tekniske ifht. kalibrering, styring af joystick og optagelse med videre, for det er ganske intuitivt og let at gå til. Til gengæld vil jeg bare nævne over for dig, at du ikke skal frygte eftermælet. For efter optagelse kommer redigering! MEN frygt ej; for for at benytte Osmo Mobile-stativet, skal man hente en app, og i den ligger der også et eeeeeasy redigeringstool. Og det er der kommet følgende to klip ud af fra min for længst afsluttede festivalsæson (suk!).

Kig med og kig ned hos droner.dk, og kom selv i gang med at skyd. DJI Osmo Mobile ligger til DKK 2.599

OBS. Bemærk Anthonys flotte GoPro i nedenstående video. Det er også monteret på en Osmo, der – som du næsten kan tolke – bare er beregnet til GoPro kamera frem for en smartphone. Ellers er funktionaliteten ganske ens. Beyond smart!

Med rødderne på Northside Festival (i samarbejde med Toyota)

Heartland Festival med to fine frøkener (i samarbejde med Toyota)


RUSKIND FRA AARHUS

En gang for mange år siden mødte jeg en mand, der hed Thomas. Thomas havde brunt hår og skæg og en meget jysk dialekt. Han havde mig ved “Hej Virgil”; og vi snakker ‘Virgil’ med hårdt ‘g’ selvfølgelig. Thomas kom ud af Aarhus med en klar vision om, at han skulle sælge sko over hele verden. Helst med en stor appel til modefolket, hvilket jeg jo allerede dengang var priviligeret nok at kunne kalde mig. 

Siden 2009 hvor jeg mødte Thomas, er der sket meget for ham og hans makker Jakob; men vigtigst af alt tror jeg, at de er godt i gang med at leve deres drøm om at levere sko over disken i flere lande end de fleste kan forestille sig, at et dansk mærke kan.

Derfor blev jeg ekstra glad, da jeg faldt over disse Soho Chelsea støvler fra Thomas’ og Jakobs mærke Shoe the Bear. Jeg har aldrig ejet et par “krøllede” ruskinds-sko, for det er jo sådan lidt rock’n’rollet (sagt med tyk jysk dialekt); men da jeg så disse, måtte jeg have dem. Både for nostalgiens skyld, men så absolut også fordi de er pivfede. I dag er de ikke længere på shoethebear.dk, men til gengæld er der rigeligt af andre – spritnye – efterårsmodeller, som jeg i hvert fald varmt kan anbefale ifht. både finish og komfort.