Jeg ved godt, at det er møgirritirende, og at det i øvrigt føles irrelevant, at skulle skue et helt år frem i anledning af et lille stykke tøj, når man kan score højprofileret print fashion i dag. Og netop derfor gør jeg det. For når højtråbende tryk på hvide T-shirts og sorte tennissko får så meget taletid alle mulige andre steder, anser jeg det som et personligt anliggende at give taletid til alt det andet, som også er blevet bearbejdet og kæret for – men som ikke nødvendigvis skaber lange køer, når der åbnes op om torsdagen eller lørdagen.

Det har det snart 100 år gamle modehus FENDI nailet med sin Spring Summer 2018 kollektion. Perfekt simplicitet i det gennemgående snit og det beviste detaljefokus. Og bemærk også de gode og anerkendende nik til gademoden. Det kan vi godt lide heromkring. Ingen tvivl om, at der skal spares op til bare at købe en T-shirt herfra – uden print – men til gengæld er den mig også interessant og relevant 10 år herfra. Trust me.